Kastanievej Efterskole knækker cancer


Af: Alle elever & medarbejdere på Kastanievej Efterskole

Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 43 danskere livet.

På Kastanievej Efterskole ønsker medarbejdere og elever at gøre en forskel i kampen mod at knække cancer. Vi har derfor sat et ambitiøst mål: Vi ønsker at indsamle 10.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med Knæk Cancer-kampagnen.

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med alle os - for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Du kan støtte Kastanievej Efterskoles indsamling med 100 KRONER ved at sende en SMS med teksten "KC 71822" til 1277. Du kan også støtte med et valgfrit beløb - både med dit kort og via MobilePay.

Tusind tak for din hjælp!