Forstanderen fortæller… #1 1


... om det foranliggende arbejde med Kastanievej Efterskole - dens profil og dens indhold

Det er vigtigt for mig, at Kastanievej Efterskole bevarer sin lange tradition for at tage socialt ansvar og arbejde inkluderende med de unge uanset baggrund, kompetencer og udfordringer. Skolen har fantastisk mange kvaliteter, men kun de færreste ved, at der findes en efterskole midt på Frederiksberg. Skolen har en hjemlig atmosfære og en unik beliggenhed i et roligt villakvarter - og ligger samtidig i gåafstand til Rådhuspladsen. Vi skal blive endnu bedre til at åbne op og vise omverdenen, hvem vi er, og hvad vi kan på vores skole. På Kastanievej Efterskole leverer vi undervisning af høj kvalitet med inddragelse af byens muligheder som et bærende princip. De kreative linjefag prioriteres højt og skal fortsat have de bedste betingelser. Kastanievej Efterskole tilbyder også fortsat en bred vifte af kreative valgfag, og det vil i højere grad også være muligt at vælge bevægelsesfag. Vi er gode til de fællesskabsfremmende aktiviteter og at lære eleverne at stå på egne ben. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et dygtigt, erfarent og engageret personale, der dagligt bidrager til et udbytterigt efterskoleår for alle elever.

 

Tak fordi du læste med!

// Karen, forstander


One thought on “Forstanderen fortæller… #1

Lukket for kommentarer.