BLIV ELEV NU

Formål

Formålet med beredskabsplanen er at skabe sikkerhed og tryghed for elever og personale på Kastanievej Efterskole. Formålet er, at medarbejderne ved, hvordan der skal handles ved ulykker, kriser eller kriselignende situationer.

Formålet er at sikre, at der ikke sker personskade ved ulykker og at lette redningsarbejdet for personer og bygninger.

Ansvar

Vedligeholdelse og justering af beredskabsplanen er forstander KK og arbejdsmiljørepræsentant AK. Begge ansvarlige har gennemgået det lovpligtige sikkerhedskursus /AMR uddannelse i november 2017. Ansvar for alarm og kontakt til brandvæsenet er skolens pedel GW.

Ulykker

Hvis en elev kommer til skade og har brug for at komme på skadestuen ringes der til 1813. Alt afhængig af skadens omfang, vurderer vagtlæreren, om det er nødvendigt, at tage med, eller om eleven kan tage af sted selv. Forældrene kontaktes og orienteres om situationen. Bagvagt (KK) kontaktes, hvis det er nødvendigt at tage på skadestue ved vagtens ophør el. i weekend, og man aftaler hvordan situationen løses.

Alle medarbejdere har gennemgået førstehjælpskursus, senest august 2017.

Brand

Alle lokaler og gange er forsynet med brandinstruks og evakueringsinstruks. Eleverne orienteres i introugen, hvor vi også laver en brandøvelse (KK, AK, GW) I tilfælde af brand er personalet instrueret i at sikre en hurtig evakuering af bygningerne.

Brand- og evakueringsinstruks

1) Tilkald brandvæsenet, ring 112, underret forstander Ved opkald til 112: Oplys hvad, hvem, hvor

2) Varsling: Brandalarmen går i gang eller det ytres mundtligt

3) Foretag evakuering, alle forlader bygningerne ved nærmeste flugtvej, sikre at alle er ude, eleverne samles i kontaktgrupper på fortovet ud for bygning 3, tjek alle

4) Rednings- og slukningsarbejde, hvis det er forsvarligt.

5) Modtag brandvæsenet, oplys om tilskadekomne, personer, der ikke er kommet i sikkerhed, omfang, hvor

Orientering: Ved ulykker orienterer forstander til presse, via hjemmeside, fb, elever, forældre og personale.

Debriefing: Efter brand eller ulykker indkalder forstander til møde med personale. Handlingsforløb gennemgås og behov for hjælp vurderes.

Efter møde samler vi eleverne. Handlingsforløb gennemgås og behov for hjælp, støtte, omsorg vurderes.

Efterbehandling: Der afsættes tid på medarbejdermøde til gennemgang, og det vurderes, om der er behov for yderligere hjælp, støtte, omsorg til personale.

Psykisk førstehjælp

Ved brand, ulykker, krise eller kriselignende situationer kan der i - og efter situationen være behov for hjælp, støtte, omsorg til medarbejderen.

Alle medarbejdere har gennemgået Psykisk førstehjælpskursus (august 2017).

Vi er som medarbejdergruppe "et korps af Psykisk førstehjælpere" der kan sparre med hinanden om en situation. Man kan evt. ringe til tjenesteboliglærer, hvis man får brug for hjælp/sparring. Bagvagt (forstander eller stedfortræder) kontaktes, hvis man er alene, og der opstår en kritisk situation, som man ikke kan håndtere selv.

Der skal altid være et opsamlende møde, hvor der er plads til at vende det skete efter behov.