BLIV ELEV NU

1. Navn og kontaktoplysninger på praktikansvarlig

Karen Toftlund Krog, forstander
Kastanievej 2
1876 Frederiksberg C

Tlf.: 33 31 08 08
Mobil: 23 37 43 57
Mail: karen@kastanie.dk

2. Kastanievej Efterskole som uddannelsessted

Kastanievej Efterskole er praktikskole for studerende på Metropol. Som praktikskole uddanner vi - i samarbejde med Metropol - kommende lærere. Vores ønske og mål er at give de studerende en relevant og lærerig praktikperiode i et inspirerende, udviklingsorienteret og professionelt miljø. Vores status som efterskole med en kreativ profil, mange linje- og valgfag samt selve kostskolemiljøet gør, at mange studerende gerne vil i praktik på Kastanievej Efterskole, og vi har gennem mange år modtaget studerende fra alle årgange. På Kastanievej Efterskole ser vi det at have studerende som en mulighed for udvikling og sparring. På Kastanievej Efterskole indgår de studerende i dagsrytmen, som indbefatter måltider, rengøring, undervisning, vagtordning mm.

Indholdsplanen, som findes på skolens hjemmeside beskriver alt fra værdigrundlag til dagsrytme samt regler og rammer.

3. Praksissamarbejde

Vi tilbyder ikke mulighed for praksissamarbejde.

4. Kompetencemålene for praktikken

Her fremgår de overordnede kompetencemål for praktikken.

5. Forventninger til praktikkens parter

Forventninger til den studerende:

  • At man har orienteret sig om skolen og dens værdigrundlag samt læst indholdsplan
  • Praktikskolen og -lærerne forventer, at den studerende har læst og kender sin studieordning for den pågældende årgang.
  • At den studerende henvender sig og aftaler møde med praktiklærer. Aktiv deltagelse opstartsmødet på praktikskolen samt andre aftalte møder i praktikforløbet
  • At aftaler og andre læreropgaver fx vagter, som er aftalt med praktiklæreren, overholdes.

Studieaktivitetsmodel:

Der er udarbejdet en studieaktivitetsmodel, som er en national standart for typer af aktiviteter for en lærerstuderende. I praktikfaget bruges den til afklaring af forventninger til de studerende, og til hvad de studerende kan have af forventninger til de forskellige parter. Nedenfor illustrerer modellen de forskellige kategorier af studieaktiviteter, de studerende kan have i praktikken. Skolen skal placere de 275 arbejdstimer, som et praktikmodul indeholder, i de fire kvadranter. Skolen kan derudover tilføje andre aktiviteter i kvadranterne.

Praktiklærerens opgaver:

  • At arbejde som praktiklærer indebærer særlige praktiklæreropgaver og selve vejledningen af de studerende.
  • Man samarbejder med de studerende, UC-underviser og koordinator på skolen ift. gældende studieordning.
  • Når man påtager sig opgaven som praktiklærer, orienterer man sig om studieordningen for den relevante årgang.
  • Der planlægges møde med de studerende, og der udarbejdes praktikkontrakt mellem studerende og praktiklærer. Man orienterer sig om praktikgruppens ugentlige lektioner, særlige praktikopgaver for årgangen, vejledningstimer, godkendelse af praktik og oplysning til ledelsen om afslutning af praktikforløb. Alt dette findes i studieordningen på Metropols hjemmeside
  • Skal den studerende i praktik hos flere praktiklærere, fordeles vejledningstimer mellem lærerne ift. antal lektioner, som praktiklæreren varetager.
  • Når praktikken kræver en skriftlig udtalelse, (afhængig af årgang) skal alle faglærere udarbejde en beskrivelse af praktikforholdet samt aftale, hvem af lærerne der sammenfatter udtalelserne i et samlet skriv.
  • Oversigt over praktiklektioner, vejledningstimer samt den samlede udtalelse skal afleveres til KK senest tre dage før den studerendes afslutning af praktikperioden.
  • Skema udarbejdes mellem den/de studerende og praktiklærer. Er der skematekniske vanskeligheder, kontaktes koordinator, KK.
  • Praktikundervisning af studerende varetages af den eller de lærere, som har særlige kompetencer inden for det ønskede undervisningsområde.

Praktikvejleders/-koordinators opgaver:

  • Er kontaktled mellem praktiksted og praktikskole samt studerende og praktiklærere.
  • Varetager de koordinerende og informative forhold vedr. alle årganges praktikforløb.
  • Fordeler studerende mellem praktiklærere.
  • Fungerer som intern konsulent – en slags proceskonsulent, der hjælper praktiklærerne med at finde vej
  • Supervision af studerende og uerfarne praktiklærere
  • Intervision / kollegial vejledning

Plan for praktik på niveau 1

Rammer Praktikanterne tilknyttes primært en praktiklærer eller ét team. Den ansvarlige praktiklærer har vejledning med den studerende.

Tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af praktikken foregår mellem praktiklærer og studerende, hvor der aftales skema, indhold, førvejledning, observation mm. Der laves også aftaler vedrørende de dele af praktikken, der er ud over undervisningsopgaven fx vagtplan, oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældrearrangementer etc.

Eksamen Kompetencemålsprøven foregår på Metropol. Her deltager UC-underviser, praktiklærer og evt. også koordinator.

Plan for praktik på niveau 2

Plan for praktik på niveau 3