Mandag 15/4-19 kl. 9: 24 timer som elev på Kastanievej Efterskole


Mandag d. 15. april kl. 9: 24 timer som elev på Kastanievej Efterskole

Mandag d. 15. april fra kl. 9 har du mulighed for på egen krop at opleve, hvad det vil sige at være elev hos os på Kastanievej Efterskole. Arrangementet er for dig, som nu går i enten 7., 8., 9. klasse - eller måske går i 10. klasse og gerne vil have et år mere før du tager skridtet videre i uddannelsessystemet.

Oplevelsen varer præcis 24 timer - og du vil få en smagsprøve på de fag og aktiviteter, vi tilbyder i løbet af et skoleår. Da vi ligger midt i hjertet af København, skal vi naturligvis også ud og opleve byen. Alt foregår i trygge rammer, og der er lærere på skolen alle 24 timer, der står klar til at hjælpe med det, der måtte være brug for.

Alt er ganske gratis, men det er naturligvis rart for os at vide, hvor mange vi bliver. Tilmelding sker ved at udfylde formularen herunder. Når den er afsendt, vil du efterfølgende modtage en bekræftelsesmail fra os.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen her på Kastanievej Efterskole!

Tilmeldingsformular

NB! Når du har trykket send, er din tilmelding modtaget. Vær opmærksom på, at du ikke modtager yderligere bekræftelse på din deltagelse. Du hører fra os igen senest 10 dage før arrangementets afholdelse. Her modtager du en lille pakkeliste samt et udpenslet program for de 24 timer.