BLIV ELEV NU

Formål

Skolen ønsker at værne om fællesskabet og et sundt teenageliv og efterskolemiljø. Det er derfor skolens mål at undgå, at eleverne begynder at ryge under opholdet på Kastanievej Efterskole.

 

Skolens regler

Det er ikke muligt at være ryger, mens man er elev på Kastanievej Efterskole.

Kastanievej Efterskole følger gældende lov om rygeforbud, som betyder, at det ikke er tilladt at ryge på skolens områder, hverken inde eller udenfor. E-cigaretter, vandpibe og snus ligestilles med almindelige cigaretter. Rygeforbuddet er også gældende for personale, forældre og skolens øvrige gæster.

Forebyggende arbejde

Der vil i løbet af året foregå forskellige forebyggende arrangementer i samarbejde med Frederiksberg Kommunes sundheds- og omsorgsafdeling. Det være sig foredrag, teater og lignende, som har til formål at forebygge rygestart. Skolen har en rygestopvejleder, som varetager det forebyggende arbejde på skolen

Ved overskridelse af skolens regler om rygning

Hvis elever bliver opdaget i at ryge, vil det være at betragte som brud på skolens regler. Ved rygning vil hjemmet blive kontaktet og informeret. Gentagne brud på skolens regler om rygning vil føre til trepartssamtale mellem skole, forældre og elev. Forhandlingen vil afgøre, på hvilke vilkår, eleven kan fortsætte opholdet.