Har du interesse for den fotografiske fortælling? Vil du lære mere om, hvordan et digitalt og analogt kamera fungerer?
I Foto & Videokunst introduceres du for den fotografiske fortælling og lærer om 'det gode billede'. Undervisningen bevæger sig inden for alle fotografiske genrer fra dokumentar til iscenesættelse.
Fotografi handler om øjet, der ser, og du får mulighed for at udtrykke dig og fortælle hvad, der er vigtigt her og nu - i dig, i byen og i verden.
Gennem individuelle og fælles stillede opgaver, får du mulighed for at eksperimentere og tage stilling. Du vil blive introduceret for basal fototeknik herunder analog fremkaldelse i mørkekammer, digital billedbehandling og lyssætning.
Fotoeleverne på Kastanievej Efterskole producerer så mange billeder i løbet af året, at de nu har fået deres egen hjemmeside.