BLIV ELEV NU

Går du rundt med en skuespiller i maven? Vil du blive klogere på, hvordan man laver en forestilling fra bunden? Vil du med ud og besøge de københavnske teatre og høre, hvordan de arbejder med scenekunst? 

I Skuespil arbejder vi med improvisation og historiefortælling, for hvordan griber du egentlig et publikum med din fortælling? Du vil også høre om dramaturgi, produktionsprocesser og om en forestillings mange medskabende elementer - lige fra lys og lyd over kostumer og sminke til scenografi og rekvisitter. Størstedelen af vores tid bruger vi på gulvet i skolens blackbox, hvor vi leger, finder på, griner, lærer, afprøver, finpudser - og så griner vi lidt mere.

I Skuespil har de tre linjefagsperioder forskelligt indhold, men fælles for perioder er, at de alle munder ud i en selvskrevet forestilling for publikum.

Du behøver ikke at have erfaring med at stå på en scene, for at vælge dette linjefag - du skal bare have lyst og gå-på-mod til at lære sammen med resten af holdet. 

Skuespil er et vildt fedt linjefag. Al ros i verden til Jakob - han er virkelig dygtig og forstående. Han har alt mulig spændende viden at dele ud af og gør altid undervisning sjov.

Asta elev KE årgang 22/23

Læs flere udtalelser